Forældreweekend på Møn

Kreds Vestsjælland har ansøgt om midler fra DH’s lokalpujle 2022.
Vi er så heldige, at vi kan annoncere, at vi har modtaget et beløb, så Kreds Vestsjælland igen i år har mulighed for at afholde forældreweekend (for pårørende) på kolonien Ulvshale i Stege på Møn.

Kolonien Ulvshale

Weekenden er udelukkende for medlemmer af Landsforeningen Autisme, Kreds Vestsjælland!

Der er kun 25 pladser, så man skal skynde sig at melde sig til.

Link til tilmelding og mere information, kan findes her

Arrangement for sendiagnosticerede mænd

Det er med stor glæde og stolthed, at vi i kreds Vestsjælland kan byde velkommen til Ole Anders Rauff til et arrangement for sendiagnosticerede mænd og deres pårørende. Det har været efterspurgt og vi har virkelig set frem til at kunne lave et sådant arrangement for mænd, ligesom vi havde et for kvinder i foråret/forsommeren.

Ole Anders Rauff er selv sendiagnosticeret autist og mand,
og han arbejder bl.a. som

autismekonsulent/pårørendevejleder. Han er også forfatter til bogen
“Autisme i parforholdet”, og så er han ikke mindst en erfaren foredragsholder.

Arrangementet finder sted på Slagelse Bibliotek d. 9. oktober 2022
fra kl. 14.00 – 17.00.

Du kan læse mere om arrangementer på vores oversigt over kommende arrangementer. Og du kan tilmelde dig her

Nye arrangementer på vej

Så har vi allerede de første datoer i kalenderen i efteråret.

I løbet af den næste tid vil der komme beskrivelser og flere detaljer om tid og sted på de arrangementer, der er lagt fast i vores kalender. Så sæt endelig kryds i kalenderen til nedenstående arrangementer.


Det første kan du allerede tilmelde dig nu.

  • Autismerejsen – med Marianne Norbye de Paoli d. 25. august 2022, som bliver afholdt i Sorø –
    tilmeld dig her

Følgende arrangementer kan man endnu ikke tilmelde sig og de sidste detaljer omkring tid og sted mangler også. Men de er på plads, så sæt kryds i kalenderen.

  • Kend dine rettigheder –  med socialrådgiver Charlotte Nielsen fra Landsforeningen Autisme. Det bliver afholdt d. 6. september 2022.
  • foredraget Mit liv med angst og autisme – med Mathilde Lusty Sørensen – d. 4. oktober 2022
  • Arrangement for sendiagnosticerede mænd og for pårørende til sendiagnosticerede mænd – med Ole Anders Rauff. Det vil blive afholdt søndag d. 9. oktober 2022.

Desuden arbejder vi ihærdigt på følgende:

  • en grøn dag/aften for forældre og pårørende til ny-diagnosticerede børn
  • et par sociale arrangementer som eksempelvis biograftur for familien og et stand-up arrangement.

Ja og en masse andet. Så husk at tjekke vores arrangementskalender løbende og følg os på Facebook.

Snart vil vi også være at finde på Linked In og Instagram 🙂

Nyt arrangement i kalenderen målrettet sen-diagnosticerede kvinder

Det er os en stor glæde at kunne afholde vores første arrangement for sent diagnosticerede autister/autistiske mennesker.

Vores første arrangement af den type har fokus på sent diagnosticerede kvinder, hvor den primære målgruppe er kvinder 30+.

Oplægsholder er Psykolog Annette Møller Nielsen, der har årelang erfaring indenfor autismeområdet, bl.a. med rådgivning af forældre og fagfolk, undervisning og psykologiske undersøgelser af, og samtaler med børn, unge og voksne med autisme.

Arrangementet løber over to dage, nemlig d. 1. maj og d. 11. juni 2022. Begge dage fra kl. 11.00 – 14.00. Den 1. maj er kun for de sendiagnosticerede kvinder, mens d. 11. juni 2022 har man mulighed for at medbringe nærmeste pårørende.

Tema for de to dage:

  • DAG 1 – At få en diagnose sent i livet som kvinde 
  • DAG 2 – At være pårørende til en voksen kvinde med autisme

Bemærk at du skal tilmelde dig begge dage separat. Pris pr. dag er 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke-medlemmer af Landsforeningen Autisme.

Læs mere om det overordnede indhold af arrangementet under vores kommende arrangementer, hvor der også er link til tilmelding.

Hvis du er mand og kunne tænke dig et lignende arrangement målrettet mænd, så kontakt endelig bestyrelsen på vestsjaelland@autismeforening.dk. Vi håber nemlig meget at kunne afholde noget tilsvarende, som er målrettet sendiagnosticerede mænd på et senere tidspunkt. Så snart vi har nyt, annonceres det her.

Autismeugen 2022

Tema: Fællesskab med plads til forskellighed

D. 28. marts – 1. april

Kreds Vestsjælland er gået sammen med de andre kredse under Landsforeningen Autisme, Autisme- og Aspergerforeningen for Voksne samt Autisme Ungdom for at arrangere Autismeugen 2022. Vi glæder os til at byde velkommen til en masse fantastisk spændende oplæg om autisme. Alle oplæg afholdes som webinarer.

Og så er det helt GRATIS.

Se programmet med links til de enkelte webinaer under vores kommende arrangementer

Du kan også læse mere på Landsforeningen Autismes hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om de enkelte webinarer, så læs med her

Fyraftens-arrangement om STU

Landsforeningen Autisme, Kreds Vestsjælland har i samarbejde med Hans Knudsens Instituttet, STU Holbæk, glæden af at kunne invitere vores medlemmer til et oplæg om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) som et fyraftens-arrangement d. 16. marts 2022.

På denne aften vil du høre mere om lovgivningen, udviklingen og hvad uddannelsen indeholder af muligheder for de unge. Du vil også lære hvad forskellen på STU og FGU (forberedende grunduddannelse) er samt mere om målgruppen for STU.

Oplægsholderne er Charlotte Holmer Kaufmanas, der gennem 26 år har arbejdet med autisme, først i Videncenter for Autisme, senere i Socialstyrelsen og på flere socialøkonomiske virksomheder – som embedsmand og leder. Hun er nu leder af HKI.
Og ikke mindst Stefan Håkansson, som er afdelingsleder på STU Holbæk og har siden opstart for 2 år siden etableret et godt samarbejde med virksomheder i forbindelse med oprettelse af praktikpladser til de unge.