Kommende Arrangementer

Kreds Vestsjælland afholder løbende forskellige arrangementer, både sociale og oplysende.

Herunder ses en oversigt over vores kommende arrangementer i kredsen.


Ung med diagnoser. Foredrag med Mathilde Lusty Sørensen

Ung med diagnoser

Dato og tid

Mandag d. 20. november 2023 kl. 18:00 til 20:00

Sted

Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie
Ærtekildevej 10
4100 Ringsted

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 18. november 2023 kl. 12:00

 

Tilmeld dig her

Arrangementsbeskrivelse

Foredraget fortæller om livet som ung med diagnoser.
Hvordan er livet, når man har autisme, angst, ADHD, OCD og en spiseforstyrrelse?
Hvilke erfaringer har jeg gjort mig? Hvad har hjulpet mig?
Hvordan har de fagfolk, der har været i mit liv støttet mig bedst? Og hvad kan jeg egentligt forvente mig af fremtiden?
Jeg vil udover det også fortælle lidt om de ting, jeg gør i min hverdag, og
som måske adskiller sig fra andre unges hverdag. For det er ingen
hemmelighed, at mit liv til tider er lidt ligesom at gå på line – et skidt
forkert og hele korthuset vælter.
Stress er en trofast følgesvend i mit liv,
og jeg bliver hele tiden klogere og klogere på livet med diagnoser.

Aftenens program
18:00 – 18:05 – Bestyrelsen Kreds Vestsjælland byder velkommen
18:05 – 18:50 – Mathilde Lusty Sørensen
18:50 – 19:00 – Pause med mulighed for at forsyne sig med kage/frugt og drikkevarer
19:00 – 20:00 – Mathilde Lusty Sørensen


Julefilm for hele familien

Julefilmen “Ønsket”

Dato og tid

Mandag d. 26. november 2023 kl. 11:00 til 13:00

Sted

Kulturbiografen Frysehuset
Filmtorvet 1
4300 Holbæk

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 20. november 2023 kl. 12:00

 

Tilmeld dig her

Arrangementsbeskrivelse

Vi skal se “Ønsket”

Filmen ‘Ønsket’ er en episk animeret musical, der stiller spørgsmålet: ‘Hvordan blev ønskestjernen til, som så mange har kigget på og fortalt sine drømme til gennem tiden?’

Filmen finder sted i ønskernes rige Rosas. Her bliver vi præsenteret for den 17-årige Asha – en optimist med et skarpt sind, der bekymrer sig uendelig meget om sit samfund.

I et øjebliks desperation beder Asha en lidenskabelig bøn til stjernerne, som besvares af en kosmisk kraft i form af en lille kugle af endeløs energi kaldet Star.

Sammen må de stå over for farlige fjender for at redde hendes samfund og bevise, at når en modig persons vilje forbindes med stjernernes magi, kan der ske vidunderlige ting.

Der bliver serveret popcorn og lille sodavand til alle.

Det er IKKE tilladt selv at medbringe nogen former for mad eller drikke.

Tag familien under armen, og nyd en hyggestund inden jul.
Vi glæder os til at se jer!!


Se de arrangementer, vi tidligere har afholdt her